A++ opvaskemaskine med plads til 14 kuverter. Den har otte vaskeprogrammer og fire tillægsfunktioner. Maskinen kan selv dosere mængden af opvaskemiddel. Restvasketid vises på gulvet med lys.
Energiforbrug
Energiklassen for denne Bosch opvaskemaskine er A++. Det er den næstbedste klasse på markedet pt. Hvis det mest miljøvenlige vaskeprogram ”Øko 50 °C” anvendes, så vil opvaskemaskinen bruge 0,93 kWh pr. vask. Det svarer til 266 kWh pr. år ved et gennemsnitlig brug (280 opvaske om året).
Vandforbrug
Når der vaskes med det mest miljøvenlige vaskeprogram ”Øko 50 °C”, så bruges der 9,5 liter vand pr. vask. Det svarer til 2.660 liter vand om året ved et gennemsnitligt brug (280 opvaske om året).
Tørreevne
Tørreevnen angiver hvor tørt servicen er en halv time efter endt opvask. Det gives på en skala fra A til G, hvor A er mest tørt og G er mest vådt. Denne opvaskemaskine opnår et A i tørreevne.
Kapacitet
Denne opvaskemaskine har kapacitet til 14 kuverter, hvilket er fin plads til en større families dagsforbrug af service.
Lydniveau
Opvaskemaskinen har et lydniveau på 42 dB ved normal opvask. Det er dog også muligt at vælge et stilleprogram, hvor lydniveauet er helt nede på 39 dB. Det kan f.eks. være en fordel, hvis der ønskes ekstra ro om natten.
Egenskaber
Der er otte programmer fordelt på Intensiv 70 °C, Auto 45-65 °C, Øko 50 °C, Ekstra stille 50 °C, Glas 40 °C, 1 time 65 °C, Lyn 45 °C og Forskyl. Dertil kommer fire tillægsfunktioner (IntensivZone, VarioSpeed Plus, HygiejnePlus og ExtraDry) samt et Machine Care-specialprogram som fjerner fedt og kalkaflejringer fra maskinen. Når maskinen er færdig med at vaske, så vil døren automatisk åbne sig og derved skabe en miljørigtig tørring (EcoDrying). Ligeledes er der OpenAssist, som gør at lågen kan åbnes blot med et tryk på fronten. En indbygget doseringsassistent vil automatisk tilpasse den rette mængde opvaskemiddel.
Opvaskemaskinen er indrettet med VarioFlex, så det er lettere at flytte rundt på kurvene indvendigt, så de kan tilpasses efter individuelle behov. Bestikbakken er placeret øverst i maskinen. Det er muligt at starte opvaskemaskinen med udskudt start mellem 1 og 24 timer. Resttiden i minutter vil blive vist på gulvet ved hjælp af en lysindikator. Der er indbygget AquaStop, som lukker for vandtilførslen, hvis der skulle ske en lækage.
Øvrig
Opvaskemaskinen måler 598 x 550 mm. (bredde x dybde). Højden kan justeres mellem 815 og 875 mm. Højden på lågen er minimum 655 mm. og maksimum 725 mm. Der medfølger ledning, afløbsslang og tilløbsslange.
Læs mere om Bosch SMV68MD02E opvaskemaskine her.