Smeg STA4525 opvaskemaskinen er hverken for stor eller for lille, den er nemlig lige tilpas til den danske gennemsnitsfamilie. Opvaskemaskinen har en kapacitet på 10 kuverter og har derfor plads til hele familiens tallerkner efter et godt måltid. Desuden har opvaskemaskinen også 10 forskellige programmer, herunder fem hurtigprogrammer, så du snildt har mulighed for at finde et program, der passer til det stel, som du gerne vil have vasket.
Men Smeg STA4525 opvaskemaskinen indeholder også flere ECO programmer, som er mere miljøvenlige og sparsommelige. Dette har blandt andet været medvirkende til, at opvaskemaskinen har fået energimærke A++. Dette er det næstbedste energimærke, en vaskemaskine kan få og fortæller derfor noget om, at denne opvaskemaskine er meget energivenlig. Opvaskemaskinens årlige energiforbrug ligger således kun på 210 kWh, mens det årlige vandforbrug blot består af 2.660 liter.
Effektiv opvaskemaskine med lavt lydniveau
Denne opvaskemaskine har flere funktioner, som er til for at hjælpe dig i hverdagen. Det kan for eksempel være svært at time, hvornår du skal sætte din vaskemaskine i gang, så du i rette tid har en ren opvask, som er klar til brug. Dette er dog ikke et problem med Smeg STA4525 opvaskemaskinen, der har en indbygget timer-funktion. Det eneste du skal gøre er derfor at vælge, hvornår din opvaskemaskine skal starte. Hvis du nyder at komme hjem til en ren opvask efter arbejde, så kan dette være en opvaskemaskine for dig.
Men det er ikke kun selve opvaskeprocessen, som spiller en rolle, når det kommer til valget af en opvaskemaskine. Lydniveauet i opvaskemaskinen har nemlig også noget at skulle have sagt. Det gælder ofte om at udnytte tiden mellem måltiderne til at vaske op. Mange vælger derfor også at starte deres opvaskemaskine, lige inden de går i seng, så den er ren til, når de står op. Men man kan hurtigt få sin nattesøvn forstyrret af en larmende opvaskemaskine. Dette gør sig dog ikke gældende for denne opvaskemaskine, der har et lydniveau på bare 44 decibel. Der er derfor minimal chance for, at du bemærker opvaskemaskinen selv om dagen.
Hjælpsomme funktioner til din disposition
Med denne opvaskemaskine er det aldrig mere op til dig selv at finde ud af, hvad din opvaskemaskine har brug for. Smeg STA4525 opvaskemaskinen indeholder nemlig et elektronisk display, som fortæller dig, om opvaskemaskinen har brug for salt eller afspændingsmiddel. Med displayet viser dig også, hvilket program du har valgt, og hvor lang tid det tager. De 10 programmer du kan vælge imellem består desuden af fem forskellige temperaturer, som hver især egner sig godt til forskellige glas- og steltyper. Fysisk indeholder opvaskemaskinen grå kurve bestående af en justerbar overkurv i tre niveauer samt en underkurv med en sammenklappelig støtte.